For å kunne setje skuta på land, så dei kunne berge henne sikkert over vinteren, hadde dei med gangspel, blokkverk og stålkabel.
Det vart mykje strev i dagane framover for å finne ein plass der dei kunne hale skuta opp for vinteren. Dei prøvde både på Sabineøya og Kvalrossøya, men til slutt vart det på Griper Roads. Vi skal ta med den eine av Adolf Brandal sin dagbokrapport om dette:
«Torsdag 16de juli. Tørnede ud, drak vor kaffe og begyndte at hale tot vore fortøininger men det viste sig da, at ankeret gav efter, altsaa ingen holdebund. Der kunde vi umulig ligge. Gik isen op hele fjorden, havde vi vind og sjø ned på os, samtidig med at isen driver ind fjorden, og når strømmen vænder ud igjen da tvinger skuden op på holmen, hvilket kunde resultere i at faa den ødelagt – især da holmen består af ujevne bjergknatter. Altsaa anden gang mislykkedes forsøget paa at finde et passende sted, hvor vi kunde gjøre regning med at bjerge skuden over vinteren. Jeg maa ærlig tilstaa at humøret sank under det normale. Men efter og ha summet os lidt, tog skipperen og jeg baaden for at se os lidt om. Paa nordostlandet var det ingen mening om at lægge fartøiet. Vi undersøgte paa nordsiden af en holme, som vi har døpt «maageholmen». Der var dypt klos i holmen, men da isen laa lige i, nytted det ikke at fortøie der heller, hvorefter vi rodde langs fastlandet henimot Griper Roads, hvor vi fant fin steinbund og passe dypt til, at det kunde nytte at gjøre et forsøg.
Vi bestemte os for at gjøre et forsøg hvorefter skipperen og jeg begunte at grave en grøft ca 2 alen dyp, hvor vi vilde lægge ned en stok til at gjøre fast gjeine og gangspill.
Vi sendte 4 af mannskapet over til Hvalrosøen efter gangspillet, en rende samt en del andet. Tog op vore fortøininger og bugserede skuden paa plads. Efter saa mange mislykkede forsøg paa at faa skuden til at flyde op paa bedding paa alminnelig maade bestemte vi os til at krenge den over paa siden, lægge planker under den og hale den op slig, at den glider paa kjølen og siden med bredsiden vendt mot land.
Vi beslutted at arbeide saa lenge at vi havde faat allting færdig, ta natten til hjælp. Saa nu da det er begynt paa næste dag, kan vi glæde os med, at den staar et godt stykke oppe i fjæren. Vi har indstilt og skal tage os en blund. Vestl.vind som jager taagen ned efter fjeldet, men det hindrer dog ikke solen fra at sende sine straaler for at varme os og tørre vore klær.»
Dagen etter, fredag, heiter det at «Vi begynte, straks det var flod at hive skuden en 3 alner, hvorefter vi gjorde fast, da vi antok, at den var udenfor foreløpig fare. Da ophalningsapparaterne skal staa klar til at benyttes, hvis det paakræves, kan vi ta det med større ro nu. Stuerten har i dag havt et rummelig kjøkken. Vi satte byssen paa land, da det ikke var videre behaglig at bake brød i en ovn som heldet mod ham med en 45 graders vinkel. Et seil har han hængt op til værn mod vinden, og hvor han kan staa i ly, mens han steller i stand sitt brød.»
